Hvem daterede Spencer Tracy?
Katharine Hepburn dateret Spencer Tracy fra indtil . Aldersforskellen var 7 år, 1 måneder og 7 dage.
Spencer Tracy
Spencer Bonaventure Tracy (født 5. april 1900, død 10. juni 1967) var en amerikansk filmskuespiller. Han er tit blevet omtalt som en af de fineste skuespillere i filmhistorien.
Tracy havde et langvarigt kærlighedsforhold med Katharine Hepburn, men forblev gift med Louise Treadwell. De havde børnene John Tracy og Louise (Susi) Tracy.
I 1935 underskrev han en kontrakt med MGM. Han fik 2 Oscars for bedste hovedrolle for filmene Havets helte (1937) og Drengebyen (1938).
Han var yderligere nomineret til en Oscar for filmene: San Francisco (1936), Brudens far (1950), En mand steg af toget (1955), Den gamle mand og havet (1958), Solen stod stille (1960), Dommen i Nürnberg (1961) og Gæt hvem der kommer til middag (1967).
Sammen med Laurence Olivier deler han rekorden i bedste skuespiller med ni nomineringer.
Under optagelserne til Årets kvinde (1942) lærte han Katharine Hepburn at kende og at elske. De havde den mest hemmelige og dog kendte kærlighedsaffære i Hollywoods historie. Man vidste det og lod dem dog være i fred – også pressen lod dem i fred. De levede sammen i 27 år – men af hensyn til hans hustru, havde de hver især et hus.
Gæt hvem der kommer til middag blev hans sidste film, instrueret af Stanley Kramer, der også havde instrueret Dommen i Nürnberg. Han og Katharine Hepburn stillede deres salær for filmen til rådighed, da der ikke var noget forsikringsselskab, der ville forsikre Tracy under indspilningen, idet det længe havde rygtedes, at Tracy var døende. På den måde havde filmselskabet råd til at hyre en anden skuespiller i det tilfælde, at den syge Tracy ikke kunne fuldføre indspilningen. I Gæt hvem der kommer til middag havde han mulighed for at sige tak til Katharine Hepburn, og det gjorde han i en rørende tale i slutscenen. Katharine Hepburn kunne ikke klare at se filmen og havde indtil sin død i 2003 stadig ikke set den. 17 dage efter indspilningerne til filmen var afsluttet, døde Tracy i sit hus, som han lejede af George Cukor. Katharine Hepburn fandt ham i køkkenet ved 3-tiden, efter at hun fra sit værelse havde hørt en dump lyd. Han døde af et hjerteslag i en alder af 67 år.
Læs mere...Katharine Hepburn
Katharine Houghton Hepburn (født 12. maj 1907 i Hartford, Connecticut, død 29. juni 2003) var en anerkendt amerikansk skuespiller.
Hun blev uddannet på Bryn Mawr College, Pennsylvania. Hepburn tog sin eksamen i 1928 og debuterede på Broadway samme år i Night Hostess. I 1932 gav en prøvefilmning for RKO pictures hende en rolle i George Cukors film A Bill of Divorcement (1932), hvor hun spillede sammen med John Barrymore. Hepburn vandt sin første Oscar i kategorien Oscar for bedste skuespillerinde i 1933 og yderligere tre mere samt yderligere otte nomineringer i den øvrige del af sin karriere. Dette er alene overgået af Meryl Streep som har modtaget i alt 13 nomineringer - men dog kun tre Oscars. Katharine Hepburn er den eneste skuespillerinde med fire Oscars.
Af yderligere udmærkelser modtog hun i 1999, af det amerikanske filminstitut AFI, en kåring som den største kvindelige filmlegende nogensinde. Hun var mange biografgængers filmfavorit – specielt på grund af sin høje skikkelse og fornemme fremtoning, som hun kombinerede med en skarp tunge.
I 1938 skrev Philip Barry teaterstykket The Philadelpia Story til Hepburn. Hun købte med hjælp af Howard Hughes rettighederne til skuespillet og i 1939 indgik hun en legendarisk handel med MGM, der katapulterede hende tilbage til Hollywood. Dette resulterede i filmen The Philadelphia Story, hvor hun ønskede at spille sammen med Clark Gable og Spencer Tracy. Det blev dog Cary Grant og James Stewart, der med sin rolle som reporteren Mike vandt sin eneste Oscar i sit sammenspil med Hepburn, hvilket også var tilfældet for Henry Fonda i On Golden Pond 1981.
I Woman of the Year (1942), havde hun sin første af ni roller sammen med Spencer Tracy, hvilket igangsatte en af Hollywoods mest kendte kærlighedsromancer. Selvom de var sammen indtil Tracys død i 1967, blev parret aldrig gift, da Tracy som troende katolik ikke ønskede at blive skilt fra sin kone.
Ideen til historien Woman of the Year stammede fra Garson Kanins – forfatteren til Adam's Rib og Pat and Mike – men blev skrevet af hans bror Michael Kanin og Ring Lardner Jr. sammen med Hepburn, der derefter solgte skriptet til Louis B. Mayer, MGM. Og også her havde hun medbestemmelsesret til sine medspillere og instruktør, som hun også havde haft ved The Philadelphia Story.
Katharine Hepburn medvirkede i en række komedier og dramaer og spillede over for de største mandlige Hollywood-stjerner. Udover Spencer Tracy omfattede de Humphrey Bogart, Cary Grant, James Stewart, Laurence Olivier, John Wayne og Henry Fonda.
Katharine Hepburns eneste birolle i hele sin karriere var som tante Ginny i Love Affair. Ellers havde hun hele sin karriere igennem haft hovedroller, hvad for skuespillere er enestående.
Som en af de få i Hollywood bestemt hun selv over sin karriere. Hun havde kun kontrakt med RKO – der købte hun sig ud, da hun fik stemplet kassegift – og senere med MGM, men med medbestemmelsesret.
Katharine Hepburn døde 96 år gammel i sit barndomshjem i Old Saybrook, Connecticut. Dødsårsagen var alderdom.
Læs mere...