Hvem daterede Antoninus Pius?

Antoninus Pius (egl. Titus Aurelius Fulvus Boionus Arrius Antoninus), (19. september 86 – 7. marts 161) var romersk kejser i årene 138 – 161. Tilnavnet betyder ”den fromme”.

Antoninus, hvis regering ofte har været anset for den lykkeligste i kejsertidens historie, er samtidig også én af de mindst belyste kejsere. Han stammede fra en aristokratisk familie fra Gallien, vakte opsigt ved sin hæderlighed og udpegedes af Hadrian til efterfølger umiddelbart før dennes død.

Hans 23-årige regeringstid synes stort set at have været begivenhedsløs og fredelig, med kun få stridigheder ved grænserne og mindre oprør i Orienten. Hans væsentligste indsats her var en udbygning af Hadrians grænseforsvar i Britannien (Antoninus-muren). Indadtil herskede også rolige forhold, og der synes ikke at have været gnidninger mellem regering og militæret. I øvrigt prægedes styret af sociale reformer, samt som noget nyt også en human lovgivning for slaver, hvis ejendomsret og legemlige ukrænkelighed blev fastslået. En del af forklaringen på denne humanitet er uden tvivl den stigende mangel på slaver og behovet for at holde dem i live, men synes også at stamme fra en mere moralsk holdning til slaveriet. Modsat de fleste øvrige adoptivkejsere holdt Antoninus sig helt fra kristenforfølgelser. Selv fremstår han i kilderne som en stærkt religiøs og beskeden patriark, der så vidt muligt undgik konflikter. Man har senere bebrejdet ham passivitet over for udlandet og forsømmelser af forsvaret, men han styrede på et tidspunkt, hvor farerne ikke syntes overhængende.

Han var gift med Faustina den ældre, som afbildes på tidens mønter. Desuden var han svigerfader til Marcus Aurelius, som han havde adopteret på opfordring af Hadrian, og som blev hans medregent fra 146.

Galeria Lysistrate or Lysistrata (2nd-century) was the concubina of the Roman emperor Antoninus Pius.

She was originally the slave of Pius's wife, Faustina the Elder and later manumitted. She became the acknowledged companion of Antoninus Pius after the death of Faustina in 138. Emperors often refrained from taking a second wife so as not to complicate issues of inheritance but committed to monogamous concubinage with a woman of markedly lower social status as an alternative to marriage. Lysistrata reportedly had a great deal of influence during the later reign of Pius.