Hvem daterede Henrik 1. af England?

Henrik 1. (engelsk: Henry I eller Henry Beauclerc, fransk: Henri I. født mellem maj 1068 og maj 1069, død 1. december 1135 i Normandiet var konge af England fra 1100 til 1135. Han var den 4. søn af Vilhelm Erobreren og Matilde af Flandern og blev uddannet i latin og de frie kunster. Ved Vilhelms død i 1087 arvede Henriks ældre brødre Robert Curthose og William Rufus hhv. Normandiet og England, mens Henrik ingen jord fik. Han købte grevskabet Cotentin i det vestlige Normandiet af Robert, men hans brødre afsatte ham i 1091. Han genopbyggede gradvist sin magt i Cotentin og allierede sig med William imod Robert.

Han var til stede da hans bror William døde i en jagtulykke i 1100, og Henrik tog den engelske trone, hvor han ved sin kroning lovede at rette op på Williams mindre heldige politik. Han giftede sig med Matilde af Skotland, og de fik to overlevende børn, Vilhelm Adelin og Matilde af England; han fik også mange uægte børn med sine elskerinder. Robert, der invaderede i 1101, anfægtede Henriks kontrol over England; felttoget endte med en forhandling, hvor Henrik blev bekræftet som konge. Freden var dog kortvarig, og Henrik invaderede Hertugdømmet Normandiet i 1105 og 1106, hvor han besejrede Robert under slaget ved Tinchebray. Henry holdt Robert fanget resten af hans liv. Henriks kontrol over Normandiet blev udfordret af Ludvig 6. af Frankrig, Baldwin 7. af Flandern og Fulko af Anjou, der støttede Roberts søn, William Clito, og et stort oprør i hertugdømmet mellem 1116 og 1119. Efter Henriks sejr under slaget ved Brémule blev der underskrevet en favorabel fredsaftale mellem Henrik og Ludvig i 1120.

Han blev betragtet som en hård, men effektiv konge i sin samtid, og Henrik manipulerede med held baronerne i England og Normandiet. I England trak han på det eksisterende angelsaksiske retssystem, lokalregeringer og beskatning, men han støttede også yderligere institutioner, inklusive kongelige Exchequer ^(en) og omrejsende dommere. Normandiet blev også styret via et større juridisk system og en skatteopkræver. Mange af de embedsmænd, der styrede Henriks system, var "nye mænd" med beskeden baggrund, frem for familier med høj status. De nye steg i graderne som administratorer. Henrik støttede Den gregorianske reform, men blev involveret i en stor disput med ærkebiskop Anselm af Canterbury i 1101, der blev løst via et kompromis i 1105. Han støttede benediktinerreformen og spillede en stor rolle i udvælgelsen af højtstående i ordenen i England og Normandiet.

Henriks søn Vilhelm druknede ved Det Hvide Skibs forlis i 1120, hvilket rejste spørgsmål om arvefølgen. Henrik fik en ny dronning, Adelheid af Leuven, i håb om at få endnu en søn, men deres ægteskab var barnløst. I stedet erklærede han sin datter, Matilde, som sin arving og giftede hende med Godfred af Anjou. Forholdet mellem Henrik og parret gik dog i stykker, og der udbrød kampe langs grænsen til Anjou. Henrik døde den 1. december 1135 efter en uges sygdom. På trods af hans planer med Matilde blev kongen efterfulgt af sin nevø Stefan af Blois. Det resulterede i en periode med borgerkrig kendt som anarkiet.

Sybilla Corbet (Alcester 1077 – na 1157) was een Engelse edelvrouwe en een maîtresse van koning Hendrik I van Engeland. Ze was waarschijnlijk een dochter van Robert Corbet, heer (lord) van Alcester en een onbekende vrouw.

Ze huwde met Herbert FitzHerbert en kreeg samen met hem een zoon, eveneens Herbert FitzHerbert genaamd. Als maîtresse van de koning was ze moeder van Sybilla van Normandië en Reginald van Dunstanville. Ook van twee andere kinderen van Hendrik was zij misschien de moeder, Willem en Rohese, hoewel de laatste volgens sommige bronnen genoemd wordt als dochter van Sybilla en FitzHerbert.

Edith Forne (d. after 1129), was an English noblewoman who was the concubine of King Henry I of England and the foundress of Osney Abbey near Oxford.

She was the daughter of Forn Sigulfson, Lord of Greystoke, Cumberland.

Edith had three children by King Henry:

1. Robert FitzEdith, (1093–1172) who married Maud d'Avranches. They had one daughter, Maud, who married Renaud, Sire of Courtenay (son of Miles, Sire of Courtenay and Ermengarde of Nevers).
2. William de Tracy (1097–1140).
3. Adeliza FitzEdith who appears in charters with her brother, Robert.

In 1120, Henry caused Edith to marry Robert D'Oyly the younger, second son of Nigel D'Oyly. As a marriage portion, she was granted the Manor of Cleydon, Buckinghamshire. Robert and Edith had at least two children: Henry, buried at Osney in 1163, and Gilbert.

In 1129, Edith persuaded her husband to build the Church of St Mary, in the Isle of Osney, near Oxford Castle, for the use of Augustine Canons: this was to become Osney Abbey. She told him that she had dreamt of the chattering of magpies, interpreted by a chaplain as souls in Purgatory who needed a church founding to expiate their sins.

Edith was buried in Osney Abbey, in a religious habit, as John Leland describes upon seeing her tomb as it was on the eve of the Dissolution: ‘Ther lyeth an image of Edith, of stone, in th' abbite of a vowess, holding a hart in her right hand, on the north side of the high altaire’. The legendary dream of magpies was painted near the tomb.

Nest ferch Rhys (c. 1085 – c. 1136) was the daughter of Rhys ap Tewdwr, last King of Deheubarth in Wales, by his wife, Gwladys ferch Rhiwallon ap Cynfyn of Powys. Her family is of the House of Dinefwr. Nest was the wife of Gerald de Windsor (c. 1075 – 1135), Constable of Pembroke Castle and son of the Constable of Windsor Castle in Berkshire, by whom she was the ancestress of the FitzGerald dynasty.

Nest had two younger brothers, Gruffydd ap Rhys and Hywel, and, possibly, an older sister named Marared, as well as several older illegitimate half-brothers and half-sisters. After their father's death in battle in 1093, "the Kingdom of the Britons fell" and was overrun by Normans. Nest's younger brother Gruffydd was spirited into Ireland for safety; their brother Hywel may have been captured by Arnulf de Montgomery, along with their mother, unless, as appears likelier, their mother was captured with Nest; their fate is unknown. Two older brothers, illegitimate sons of Rhys, one of them named Goronwy, were captured and executed.