Hvem daterede Vladimir Majakovskij?

Vladimir Vladimirovitj Majakovskij (russisk: Влади́мир Влади́мирович Маяко́вский, tr. Vladímir Vladímirovitj Majakóvskij; født 19. juli 1893 i Kutaisi guvernement (nu Georgien), Det Russiske Kejserrige, død 14. april 1930 i Moskva, Sovjetunionen) var en russisk/sovjetisk digter, forfatter og dramatiker, der var blandt de fremmeste repræsentanter for den russiske futurisme.

Majakovskij, der var søn af en kosakkisk far og en ukrainsk mor, blev allerede som 14-årig politisk aktiv, da han deltog i en socialistisk demonstration i byen Kutaisi, hvor han gik i skole. Efter faderens død i 1906 flyttede Majakovskij med sin mor og to søstre til Moskva. Her udviklede han en stærk interesse for marxistisk litteratur og tog del i en række aktiviteter i Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti og blev to år senere medlem og dermed bolsjevik. Han blev i 1908 bortvist fra skolen, fordi moderen ikke kunne betale skolepengene. Han blev fængslet tre gange grundet omfattende politisk aktivitet, men undgik deportation, fordi han var mindreårig.

Han var i 1912 medforfatter til den russiske futurismes manifest, En lussing til den offentlige smag, og han var midtpunktet i de oplæsningsturnéer, der fulgte efter udgivelsen. Han tegnede og tekstede i årene 1919-1921 ca. 500 politiske plakater og blev drivkraften bag Kunstens Venstrefront, hvilket bragte ham på rejser til Europa, USA og Mexico. Planerne blev dog ødelagt af hans modstandere. Han begik selvmord i 1930, formentlig på grund af det mislykkede projekt og ulykkelig kærlighed.

I Sovjetunionen blev han udråbt til at være "revolutionens trommeslager", mens hans produktion kom først frem efter glasnost. Han fik en plads opkaldt efter sig i Moskva, men den blev efter kommunismens fald omdøbt til Triumfpladsen. På pladsen findes et monument, hvor poesientuaiaster årligt mindes ham på hans dødsdag. Han er begravet på Novodevitjekirkegården i Moskva.

Majakovskijs liv dannede baggrund for den biografiske film VMajakovskij fra 2019.

Lilya Yuryevna Brik (Russian: Лиля Юрьевна Брик; née Lili Yuryevna Kagan; 11 November [O.S. 30 October] 1891 – 4 August 1978) was a Russian author and socialite, connected to many leading figures in the Russian avant-garde between 1914 and 1930. She was the lover and muse of Vladimir Mayakovsky, even while she was married to poet, editor and literary critic Osip Brik (1888–1945). Pablo Neruda called Lilya the "muse of Russian avant-garde". Her name was frequently abbreviated by her contemporaries as "Л.Ю." or "Л.Ю.Б." which are the first letters of the Russian word lyubov (любовь, 'love').

Верони́ка Вито́льдовна Поло́нская (6 июня 1908 — 14 сентября 1994, Москва) — советская актриса театра и кино. Последняя любовь и единственная свидетельница самоубийства Владимира Маяковского.

Татья́на Алексе́евна Я́ковлева (фр. Tatiana Yacovleff), в первом замужестве Яковлева дю Плесси (фр. Yacovleff du Plessix), во втором — Яковлева дю Плесси-Либерман (англ. Yacovleff du Plessix-Liberman) (25 марта (7 апреля) 1906, Санкт-Петербург — 28 апреля 1991, Уоррен, штат Коннектикут) — французский и американский модельер женской одежды, художник-дизайнер русского происхождения. Возлюбленная и адресат двух любовных стихотворений Владимира Маяковского в 1928—1929 годах. Жена художника и редактора Александра Либермана.