Hvem daterede Alexander den Store?

Alexander 3. ("Alexander den Store") (gr.:Μέγας Αλέξανδρος født sidst i juli 356 f.Kr., død 10. juni 323 f.Kr.) var konge af det græske Makedonien.

Αλέξανδρος betyder "ham der holder mænd på afstand", "beskytter af mænd". Han var søn af kong Filip 2. af Makedonien og hans 4. dronning Olympias prinsesse af Epeiros, datter af kong Neoptolemos, konge over Molosserne. Ifølge Plutarch ((Alexander 3.1,3) nedstammer Alexanders far fra Herakles og hans mor fra den græske helt Achilleus. Han vidste det fra sin moder. Hun påstod, at Alexander var søn af selveste Zeus og derfor var en halvgud. Det var der mange, der troede på, og Alexander fik en sær magt over folk og hær. Muligvis har det haft indflydelse på, at der var få, der gjorde forsøg på at skade ham, selv om de flere gange havde grund og lejlighed til det.

Troen på, at en almindelig dødelig kunne være søn af en gud, var helt almindelig blandt grækere. Det var almindeligt, at herskere brugte guddommeligt slægtsskab til befæstelse af deres position. Cæsar nedstammede således fra Venus.

De græske bystater var samlet under Alexanders far. Men Alexander måtte generobre dem efter en række oprør og kunne først to år efter sin tronbestigelse erobre Persien, Egypten og en række andre kongedømmer. Han nåede det nordlige Indien. Erobringerne medførte en hurtig spredning af græsk kultur i det sydøstlige Europa og store dele af Asien.

Hefaistion (Oldgræsk: Ἡφαιστίων, lat. Hephaestio, ca. 356–324 f.Kr.) var Alexander den Stores bedste ven, og muligvis også elsker. Han blev født i 356 f.Kr. som søn af en makedonisk adelsmand Amyntor. Nogle mener dog, at han var lidt ældre, og at han døde 324 f.Kr.

Før invasionen af Indien anerkendte Alexander Hefaistion som næstkommanderende. Alexander indsatte tit en anden general sammen med Hefaistion, andre gange var Alexander selv med ham. Curtius, Diodor og Arrian fortæller alle, at om morgenen efter Slaget ved Issos gik han og Hefaistion hen for at aflægge den tilfangetagne royale persiske familie et besøg. Dareios 3. var flygtet, så hans mor faldt for Hefaistions fødder i den tro, han var Alexander, for at bede om nåde. Da hun opdagede sin fejltagelse, undskyldte hun, men Alexander svarede: "Du tog ikke fejl, moder, denne mand er også Alexander." I 332 f.Kr. anførte Hefaistion flåden mod Egypten, senere blev han bl.a. betroet en vigtig post på retræten fra det nordlige Indien.

Da de nåede Susa, i det persiske imperium, giftede Alexander sig med Dareiros datter, Stateira 2., og gav hendes søster til Hefaistion, så de blev svogre. I modsætning til de andre makedonere bifaldt Hefaistion Alexanders amalgameringspolitik (sammensmeltningspolitik).

I efteråret 324 f.Kr. var Alexander og hans hær i byen Ekbatana vinteren over. Under legene for hoffet blev Hefaistion alvorligt syg og døde en uge senere. Ifølge legenden skulle Alexander have barberet sig helt skaldet, klippet manen af alle krigshestene, aflyst alle festligheder, jævnet en helligdom i Ekbatana viet til Æskulap med jorden og korsfæstet lægen, der behandlede Hefaistion. Derefter tog han til Babylon for at begrave liget. Det blev bestemt at Hefaistion skulle dyrkes som en hero.

Barsine – córka satrapy Frygii w Persji – Artabazosa, siostra Artonis (żony Eumenesa z Kardii), Artakamy (żony Ptolemeusza I Sotera) i Farnabazosa (jednego z głównodowodzących flotą perską w trakcie wojen Aleksandra Wielkiego).

Poślubiła znakomitego wodza greckich najemników Memnona z Rodos służącego dla Imperium Achemenidów. Po jego śmierci została konkubiną Aleksandra Wielkiego. Owocem tego związku miał być syn Herakles, który nigdy nie został uznany za prawowitego dziedzica króla Macedonii.

Campaspe (; Greek: Καμπάσπη, Kampaspē), or Pancaste (; Greek: Παγκάστη, Pankastē; also Pakate), was a supposed mistress of Alexander the Great and a prominent citizen of Larissa in Thessaly. No Campaspe appears in the five major sources for the life of Alexander and the story may be apocryphal. The biographer Robin Lane Fox traces her legend back to the Roman authors Pliny (Natural History), Lucian of Samosata and Aelian's Varia Historia. Aelian surmised that she initiated the young Alexander in love.

According to tradition, she was painted by Apelles, who had the reputation in antiquity for being the greatest of painters. The episode occasioned an apocryphal exchange that was reported in Pliny's Natural History: "Seeing the beauty of the nude portrait, Alexander saw that the artist appreciated Campaspe (and loved her) more than he. And so Alexander kept the portrait, but presented Campaspe to Apelles." Fox describes this bequest as "the most generous gift of any patron and one which would remain a model for patronage and painters on through the Renaissance." Apelles also used Campaspe as a model for his most celebrated painting of Aphrodite "rising out of the sea", the iconic Venus Anadyomene, "wringing her hair, and the falling drops of water formed a transparent silver veil around her form".

Cleophis (Sanskrit: Kripa ) was an Assacani queen and key figure in the war between the Assacani people and Alexander the Great. Cleophis was the mother of Assacanus, the Assacanis' war-leader at the time of Alexander's invasion in 326 BCE. After her son's death in battle, Cleophis assumed command and negotiated a settlement that allowed her to retain her status. Later accounts claim Cleophis had a son by Alexander, a notion dismissed by historians.

The Assacani (called Ashvakas in Sanskrit, from the word Ashva, meaning "horse") were an independent people who lived in parts of the Swat and Buner valleys in ancient Gandhara. These highlanders were rebellious, fiercely independent clans who resisted subjugation.

Bagoas (Old Persian: Bagāvahyā; Ancient Greek: Βαγώας, Bagōas) was a eunuch in the court of the Persian Empire in the 4th century BC. Bagoas was a courtier of Darius III and later of Alexander the Great.