Hvem daterede Claudia Cardinale?

Claudia Cardinale (født Claude Joséphine Rose Cardin; 15. april 1938 i Tunis, Tunesien) er en italiensk skuespillerinde.

I 1957 vandt hun ved en skønhedskonkurrence en rejse til filmfestivalen i Venedig. Hun tog siden undervisning ved en skuespillerskole i Rom og fik næsten omgående småroller.

1959 fødte hun et udenomsægteskabeligt barn, men sagde til alle, at han var hendes lillebror, og ikke før drengen blev 19 år afslørede hun sandheden.

Omkring dette tidspunkt blev der i Italien ledt efter en ny superstjerne, der skulle erstatte Sophia Loren og Gina Lollobrigida, som begge havde begivet sig til Hollywood. Producenten Franco Cristaldi valgte Cardinale som deres efterfølger, tog hånd om hendes karriere og giftede sig med hende (1966: skilsmisse 1975). Hun blev international stjerne i begyndelsen af 1960erne, hovedsagligt gennem sin rolle i Federico Fellinis succesfilm 8 1/2 (1963). Cardinale blev dog aldrig så populær som Loren og Lollobrigida.

Marcello Vincenzo Domenico Mastroianni (født 28. september 1924 i Fontana Liri, Italien, død 19. december 1996 i Paris, Frankrig) var en italiensk filmskuespiller.

Han arbejdede bl.a. som skuespiller ved Luchino Viscontis Eliseo-teater, og viste at han beherskede både klassisk og moderne spillestil. Han filmdebuterede i 1947, og blev en populær hovedrolleindehaver i en række italienske film i 1950'erne. Han fik et internationalt gennembrud i Viscontis Le notti bianche (Hvide nætter, 1957), og dermed begyndte en af de mest omfattende, alsidige og produktive skuespillerkarrierer i moderne filmhistorie. I løbet af nogle få år spillede han centrale roller i epokegørende film som Federico Fellinis La dolce vita (Det søde liv, 1960) og 8½ (1963), og Michelangelo Antonionis La notte (Natten, 1961). I disse film var han personificeringen af den moderne europæiske mand, men tilførte samtidig alle sine roller en kompleksitet og en vis distance.

Mastroianni spillede varierede hovedroller i film som Pietro Germis Divorzio all'Italiana (Skilsmisse på italiensk, 1961), Marco Ferreris La grande bouffe (Det store ædegilde, 1973) og brødrene Tavianis Allonsanfan (1974). Med alderen blev han mere efterspurgt end nogensinde, og havde karakterroller i Ettore Scolas Una giornata particolare (En ganske særlig dag, 1977), Fellinis La città delle donne (Kvindebyen, 1980) og Ginger e Fred (Ginger & Fred, 1985), Theo Angelopoulos' Biavleren (1986), Nikita Mikhalkovs Oci ciornie (Sorte øjne, 1987) og Giuseppe Tornatores Stanno tutti bene (Alle har det godt, 1990).

Pasquale Squitieri (27 November 1938 – 18 February 2017) was an Italian film director and screenwriter.