Hvem daterede Gene Tierney?

Gene Eliza Tierney (November 19, 1920 – November 6, 1991) was an American stage and film actress. Acclaimed for her great beauty, Tierney was a prominent leading lady during the Golden Age of Hollywood. She starred as Laura Hunt in Otto Preminger's Laura (1944), a film noir classic, and as Ellen Berent in John M. Stahl's Leave Her to Heaven (1945), which earned her a nomination for the Academy Award for Best Actress. Darryl F. Zanuck, co-founder of 20th Century Fox, said Tierney was "unquestionably, the most beautiful woman in movie history."

Tierney was a 20th Century Fox contract player who did much of her work for the studio. She starred in many commercially successful Fox films, including The Return of Frank James (1940; her film debut), Tobacco Road (1941), Son of Fury: The Story of Benjamin Blake (1942), Heaven Can Wait (1943), A Bell for Adano (1945), The Razor's Edge (1946), The Ghost and Mrs. Muir (1947), The Iron Curtain (1948), Whirlpool and Night and the City (both 1950), The Mating Season (1951), On the Riviera (1951), The Egyptian (1954), The Left Hand of God (1955), and The Pleasure Seekers (1964; her last film role). After her Hollywood career began to decline, Tierney made sporadic appearances on many television shows. Her role in the miniseries Scruples (1980), marked her last work credit.

Læs mere...

John Fitzgerald Kennedy (født 29. maj 1917 i Brookline, Massachusetts, død 22. november 1963 i Dallas, Texas), ofte blot omtalt som JFK eller "Jack Kennedy", var fra 1961 til 1963 USA's 35. præsident. John F P.. Kennedy var søn af forretningsmanden og politikeren Joseph P. Kennedy, Sr. Kennedy havde en ældre bror, Joseph Jr. og syv yngre søskende: Rosemary, Kathleen ("Kick"), Eunice, Patricia, Robert ("Bobby"), Jean og Edward M. Kennedy.

Kennedy blev valgt til den amerikanske Kongres (Repræsentanternes Hus) i 1946, samme år som Richard Nixon og sad i Repræsentanternes Hus i perioden frem til 1953. I 1952 blev han valgt til Senatet. I 1954 forsøgte Kennedy uden held at blive opstillet som vicepræsident, men han tabte en kampafstemning på det demokratiske konvent til senator Estes Kafauver fra Tennessee. Kennedy blev genvalgt til Senatet i 1958, og i 1960 blev han opstillet som demokraternes præsidentkandidat.

Ved det amerikanske præsidentvalg i 1960 vandt han over Eisenhowers vicepræsident Richard Nixon, i en meget tæt valgkamp, hvor Kennedy opnåede 49,7 % af stemmerne mod Nixons 49,5%. Grundet det amerikanske valgsystem opnåede Kennedy imidlertid 303 valgmænd mod Nixons 219, og Kennedy kunne således blive valgt som præsident, selvom 14 demokratiske valgmænd nægtede at støtte Kennedy på grund af hans støtte til Borgerrettighedsbevægelsen. Kennedy var den hidtil yngste, der var blevet valgt til præsident (om end Theodore Roosevelt var nogle måneder yngre, da han blev præsident ved William McKinleys død), og han var den første romersk-katolske præsident.

John F. Kennedy blev valgt på et program om fornyelse i amerikansk politik. Kennedy blev præsident under Den kolde krig, og hans embedsperiode var præget af en række internationale konflikter og konfrontationer, herunder Cubakrisen og opførelsen af Berlinmuren. Kennedy gav ordre til invasionen i Svinebugten og intensiverede det amerikanske engagement i Vietnamkrigen. Han intensiverede desuden rumkapløbet ved offentligt at sætte det mål at sætte en mand på månen og få ham sikkert tilbage igen, inden tiåret var omme. Sideløbende med intensiveringen af USA's krigsindsats i Vietnam støttede Kennedy aktivt etableringen af Fredskorpset (The Peace Corps), en organisation, hvor unge mennesker gennem arbejde i udlandet kan yde bistand til udviklingslande.

I sin stab havde Kennedy en skribent med danske aner Ted Sorensen, der lagde pen til mange af Kennedys nu berømte taler.

Blandt andet Kennedys modstand mod de amerikanske sydstaters raceadskillelsespolitik og på visse områder liberale politik medførte stærk modstand mod Kennedy i dele af den amerikanske befolkning.

John F. Kennedy blev også kendt for sin tale "Ich bin ein Berliner" fra 1963. Efter attentatet på Kennedy blev vicepræsident Lyndon B. Johnson taget i ed som den 36. præsident.

Kennedy fremstod i medierne som ungdommelig, solbrændt og udgjorde sammen med sin kone "det perfekte par". I virkeligheden var han alvorligt syg af Addisons sygdom og led efter en kollision under Stillehavskrigen af alvorlige rygproblemer, som var meget smertefulde.

Læs mere...