Hvem daterede George Sand?

Amantine Lucile Aurore Dupin de Francueil (French: [amɑ̃tin lysil oʁɔʁ dypɛ̃]; 1 July 1804 – 8 June 1876), best known by her pen name George Sand (French: [ʒɔʁʒ(ə) sɑ̃d]), was a French novelist, memoirist and journalist. Being more renowned than either Victor Hugo or Honoré de Balzac in Britain in the 1830s and 1840s, Sand is recognised as one of the most notable writers of the European Romantic era. She has more than 50 volumes of various works to her credit, including tales, plays and political texts, alongside her 70 novels.

Like her great-grandmother, Louise Dupin, whom she admired, George Sand advocated for women's rights and passion, criticized the institution of marriage, and fought against the prejudices of a conservative society. She was considered scandalous because of her turbulent love life, her adoption of masculine clothing, and her masculine pseudonym.

Victor Borie, né le 11 septembre 1818 à Tulle et mort le 6 juillet 1880 à Paris 6^e, est un journaliste français.

Jean Pierre Félicien Mallefille (May 3, 1813 – November 24, 1868) was a French novelist and playwright.

Mallefille was born in Mauritius. He wrote a number of plays, including Glenarvon (1835), Les sept enfants de Lara (1836), Le cœur et la dot (1852), and Les sceptiques (1867), as well as two comedies, and two novels, Le collier (1845) and La confession du Gaucho (1868). A farce of his, Les deux veuves, later formed the basis of the libretto for Bedřich Smetana's opera The Two Widows.

He also wrote a scenario in French that was to have been the basis of a libretto for the opera Sardanapalo by Franz Liszt, but delivered it so late that Liszt, angered at his unreliability, had commissioned an Italian libretto from another writer; in the end the opera was never completed.

Mallefille also had a relationship with George Sand.

Léonard Sylvain Julien (Jules) Sandeau (French: [sɑ̃do]; 19 February 1811 – 24 April 1883) was a French novelist.

Alexandre Manceau, né à Trappes le 3 mai 1817 et mort à Palaiseau le 21 août 1865, est un graveur et auteur dramatique français.

Alfred de Musset (født 11. december 1810 i Paris, død 2. maj 1857 sammesteds) var en fransk forfatter, der regnes for en af de betydningsfulde forfattere i den franske romantik.

Prosper Mérimée (født 28. september 1803, død 23. september 1870) var en fransk forfatter og historiker. Mérimée er nok mest kendt for den korte roman Carmen, der danner basis for Georges Bizets opera med samme titel. Af andre værker kan nævnes romanen Bartholomæusnatten.

Til fransk oversatte han flere russiske forfattere som Pusjkin, Gogol og Turgenjev.

Han var senator og medlem af Académie française og Æreslegionen.

Louis-Chrysostome Michel, dit Michel de Bourges, né à Pourrières (Var) en 1797 et mort à Montpellier en 1853, est un avocat et homme politique français.

Frédéric François Chopin (polsk: Fryderyk Franciszek Chopin eller sjældnere Szopen; født 22. februar eller snarere 1. marts 1810 , død 17. oktober 1849) var en polsk komponist og klavervirtuos af polsk-fransk afstamning. Han betragtes som en af de vigtigste repræsentanter for romantikkens musik. Chopin blev født i Żelazowa Wola, en landsby i Hertugdømmet Warszawa. Han voksede op i Warszawa, hvor han også fik sin musikalske uddannelse. Han nåede at komponere mange værker for klaver, inden han i 1830 i en alder af 20 år forlod Polen umiddelbart før Novemberopstanden.

Chopin bosatte sig i Paris lige som mange andre polske flygtninge. I de følgende 19 år gav han kun ca. 30 offentlige koncerter. Han holdt mest af at spille under hyggeligere forhold i byens saloner eller hjemme i sin lejlighed. I Paris ernærede han sig som komponist og klaverlærer. Efter en del romantiske forhold til forskellige polske kvinder, herunder en mislykket forlovelse, levede Chopin fra 1837 til 1847 sammen med den franske forfatterinde Armandine Dupin (med pseudonymet ”George Sand”). Det meste af sit liv døjede Chopin med dårligt helbred; han døde i Paris i 1849 i en alder af 39 år.

Hovedparten af Chopins musikalske produktion er soloværker for klaver; han komponerede også to klaverkoncerter, en del kammermusik og 20 melodier til polske tekster. Mange af hans klaverværker kræver en veludviklet teknik. Hans soloværker spænder over mange genrer som balladen (som han gjorde til en selvstændig genre inden for klassisk musik), mazurkaen, valsen, nocturnen, polonæsen, etuden, impromptuet, scherzoen og præludiet.