Hvem daterede John Churchill, 1. hertug af Marlborough?

John Churchill, 1. hertug af Marlborough KG (26. maj 1650 – 16. juni 1722) (efter gammel tidsregning) var en engelsk soldat og statsmand, hvis karriere strakte sig over fem regenters tid i slutningen af det 17. og begyndelsen af det 18. århundrede. Han begyndte som en uanselig page ved Stuarternes hof i England, men hans medfødte mod på slagmarken sikrede ham hurtig forfremmelse og anerkendelse fra hans herre og mentor, Jakob, hertug af York. Da Jakob blev konge i 1685, spillede Churchill en stor rolle ved nedkæmpelsen af Hertugen af Monmouths opgør, men blot tre år senere opgav Churchill den katolske konge til fordel for protestanten Vilhelm af Oranje.

Ved Vilhelms kroning blev Churchill adlet som jarl af Marlborough. Han tjente med udmærkelse i Irland og Flandern under den Pfalziske Arvefølgekrig. Under Vilhelm og Marias regentskab var forholdet køligt til Marlborough og hans indflydelsesrige kone Sarah. Efter ødelæggende beskyldninger om en hemmelig forståelse med den landflygtige kong Jakob blev Marlborough afskediget fra alle militære og civile embeder og sat i fængsel i Tower i London. Først efter dronning Marias død, og da en ny stor europæisk krig truede, blev Marlborough taget til nåde af Vilhelm.

Marlboroughs indflydelse ved hoffet nåede sit højdepunkt med Sarahs nære veninde, dronning Anne. Med forfremmelse til øverstkommanderende (general-kaptajn) for de britiske styrker og senere udnævnelse til hertug fik Marlborough international berømmelse i den Spanske Arvefølgekrig, hvor han på slagmarkerne ved Blenheim, Ramillies og Oudenarde fik sikret sin plads i historien som en af Europas største generaler. Da hans kone faldt i unåde hos dronning Anne, pressede toryerne på for at vælte ham. De var fast besluttet på at slutte fred med Frankrig. Marlborough blev afskediget fra alle civile og militære poster med anklager om bedrageri, men han genvandt den kongelige gunst, da George 1. af Storbritannien fulgte Anne på tronen i 1714. Han fik alle sine tidligere embeder tilbage, men hans helbred svigtede, og efter en række slagtilfælde døde han i sin seng på Windsor Lodge den 16. juni 1722.

Barbara Palmer, 1st Duchess of Cleveland, Countess of Castlemaine (née Barbara Villiers VIL-ərz; 27 November [O.S. 17 November] 1640 – 9 October 1709), was an English royal mistress of the Villiers family and perhaps the most notorious of the many mistresses of King Charles II of England, by whom she had five children, all of them acknowledged and subsequently ennobled. Barbara was the subject of many portraits, in particular by court painter Sir Peter Lely.

Barbara's first cousin, Elizabeth Villiers (later 1st Countess of Orkney 1657–1733), was the presumed mistress of King William III. King William was the King of England, Scotland, and Ireland from 1689 to 1702.