Hvem daterede Karyna Shuliak?
Jeffrey Epstein dateret Karyna Shuliak fra ? indtil ?.
Karyna Shuliak
Jeffrey Epstein
Jeffrey Edward Epstein (20. januar 1953 – 10. august 2019) var en amerikansk finansmand, børnesexforbryder, serievoldtægtsforbryder og menneskehandler. Han begyndte sin professionelle karriere som lærer, hvor han blev ansat uden en uddannelse af Donald Barr på Dalton School. Efter sin afskedigelse fra skolen i 1976 gik han ind i bank- og finanssektoren, hvor han arbejdede hos investeringsbanken Bear Stearns i forskellige roller, inden han startede sin egen virksomhed. Epstein opbyggede en elitær omgangskreds og rekrutterede mindst 1.000 mindreårige piger, teenagere og unge kvinder, der blev udsat for gentagne voldtægter og seksuel vold begået af ham og hans medgerningsmænd.
Han tjente en stor del af sin formue ved at levere skatte- og arve rådgivning til milliardærer. Ifølge Forbes blev Epstein første gang omtalt i medierne som milliardær i 2001. Han rådede over egne privatfly i flertal, over seks luksusejendomme i bl.a. Paris, Florida og New York samt øerne Little Saint James og Great Saint James, som er en del af De Amerikanske Jomfruøer, men var ejet af Epstein selv, som købte dem i henholdsvis 1998 og 2016. Hans testamente i 2019 viste, at han efterlod sig 578 millioner dollars, svarende til næsten 3,9 milliarder kroner. Ifølge testamentet havde Epstein godt 56,5 millioner dollars i kontanter, aktier for over 300 millioner dollars og obligationer for godt 14 millioner dollars samt aktiver for over 18 millioner dollars i form af fly, biler og både.
I 2005 begyndte politiet i Palm Beach i Florida, at efterforske Epstein, efter at en forælder havde anmeldt, at han havde udsat hendes 14-årige datter for seksuelle overgreb. Føderale myndigheder identificerede 36 piger, heraf nogle helt ned til 14-årsalderen, som Epstein angiveligt havde udsat for seksuelle overgreb. I 2008 erklærede Epstein sig skyldig og blev dømt ved en domstol i Florida for at have rekrutteret et barn til prostitution samt for at have anmodet om prostitution. Som led i en tilståelsesaftale indgået af Alexander Acosta fra det amerikanske justitsministerium blev han udelukkende dømt for disse to lovovertrædelser og fik en omstridt, mild straf på 18 måneders fængsel. Han blev registreret som sexforbryder, men fik arbejdstilladelse under sin afsoning, der gav ham udgang i op til 12 timer dagligt, seks dage om ugen. Epstein afsonede knap 13 måneder af sin 18 måneders dom, før han den 22. juli 2009 blev løsladt og fik herefter et års prøvetid med husarrest frem til august 2010.
Epstein blev anholdt igen den 6. juli 2019 og sigtet for blandt andet menneskehandel med mindreårige piger. Han blev den 10. august 2019 fundet død i sin celle i Metropolitan Correctional Center på Manhattan. Han risikerede op til 45 års fængsel, hvilket i praksis ville have været en livstidsdom for ham. En retsmedicinsk undersøgelse fastslog, at han havde begået selvmord ved hængning. Offentligheden har udvist stor skepsis over for den faktiske dødsårsag, hvilket har givet anledning til en række konspirationsteorier. I juli 2025 offentliggjorde det amerikanske justitsministerium overvågningsvideo fra fængslet for at underbygge konklusionen om, at Epstein døde ved selvmord i sin fængselscelle. Da Justitsministeriet offentliggjorde optagelserne, viste det sig, at omkring 2 minutter og 53 sekunder manglede, og at videoen var blevet redigeret, selvom FBI hævdede, at det var råmateriale.
Epsteins død betød, at han ikke længere kunne retsforfølges for de seksuelle overgreb, han var sigtet for. Epstein havde i årtier en tæt tilknytning til Ghislaine Maxwell, som rekrutterede unge piger til ham. Maxwell blev i 2021 dømt for medvirken til seksuel udnyttelse af mindreårige for Jeffrey Epstein og idømt 20 års fængsel.
Epstein havde en stor omgangskreds bestående af prominente personer, herunder erhvervsfolk, kongelige, politikere og akademikere, og hans venskaber med offentlige personer som Donald Trump, Andrew Mountbatten-Windsor, Bill Clinton, Peter Mandelson og den norske kronprinsesse, Mette-Marit samt andre har vakt stor opsigt og kontrovers. Epstein-filerne viste, at han havde forbindelser til en lang række prominente personer.
Læs mere...