Hvem daterede Christiaan IV van Denemarken?

Christiaan IV (Frederiksborg, 12 april 1577 – Kopenhagen, 28 februari 1648) was van 1588 tot 1648 koning van Denemarken en Noorwegen. Daarmee was hij de langst regerende Deense koning ooit, al werd het bestuur in de eerste acht jaar door regenten waargenomen. Hij was de zoon van koning Frederik II en Sophia van Mecklenburg-Güstrow.

Vibeke Kruse (født ca. 1609, død 27. april 1648) var kammerpige for Christian 4.'s hustru til venstre hånd, Kirsten Munk, og senere kongens elskerinde.

Efter at Kirsten Munk blev forstødt på grund af utroskab, overtog Vibeke Kruse rollen, formentlig stærkt hjulpet af Kirstens mor, Ellen Marsvin. Vibeke var praktisk taget altid i kongens selskab, selvom hun altid holdt sig beskedent i baggrunden; hun kendte sin plads, præsiderede aldrig ved kongens bord og kørte kun med fire heste for sin vogn, selvom kongens svigersønner altid havde de seks, de havde ret til efter deres rang. Hun var den, kongen tilbragte de fleste år sammen med. (1629 - 1648).

Vibeke Kruse fik to børn med Christian 4.:

• Ulrich Christian Gyldenløve
• Elisabeth Sofie Gyldenløve

Kirsten Madsdatter (død 1629) var Christian IV's elskerinde og mor til Christian Ulrik Gyldenløve. Hun havde et forhold til ham allerede inden dronning Anna Cathrines død i 1612. Hendes søn Ulrik Christian fødtes i 1611, samtidig med kongeparrets søn Ulrik.

Hun var muligvis datter af Københavns borgmester Matthias Hansen og var kammerpige hos dronning Anna Cathrine.

Karen Andersdatter (død 1673) var Christian 4.’s frille. Karen Andersdatter fik to (måske tre) børn med Christian 4.

Hendes fader, Anders Hansen, var skriver på Bremerholm. Ifølge de sparsomme og ikke meget pålidelige efterretninger om hende skal hun have været forlovet med præsten Niels Simonsen Glostrup, men Christian IV forelskede sig i hende og førte hende i begyndelsen af 1613 hjem på slottet fra et bryllupsgilde, hvor han havde danset med hende.

Hun fødte kongen en eller to døtre og i 1615 sønnen Hans Ulrik Gyldenløve. Efter tre år ved hoffet forlod hun det, vistnok som følge af det ægteskab, kongen indgik med Kirstine Munk. Imidlertid sørgede han dog for Karen ved at forlene hende med øen Hven og tilstå hende en årlig pension og et par gårde i København. 1640 hed det sig, at hun skulle giftes med en studeret person: Niels Nelausen. I sin forbitrelse over det fratog kongen hende Hven og søgte at få fat på hendes »Junker Snarensvend«, og forbindelsen måtte derfor opgives, hvilket atter formildede kongen, som forhøjede hendes årpenge, ja kort før sin død befalede, at de herefter skulle udredes af statskassen. Skønt efterfølgeren stadfæstede denne bestemmelse, havde hun dog i de følgende trange tider ondt ved at få sine penge, der udeblev i flere år, så at hun led megen nød.

En familietradition fortæller, at en øjenoperation i 1653 gav hende synet igen, efter at hun havde været berøvet det i 37 år; men om den fulde pålidelighed heraf er der måske grund til at tvivle. Hun døde 1673 i København.