Hvem daterede Alexander den Store?

Alexander 3. ("Alexander den Store") (gr.:Μέγας Αλέξανδρος født sidst i juli 356 f.Kr., død 10. juni 323 f.Kr.) var konge af det græske Makedonien.

Αλέξανδρος betyder "ham der holder mænd på afstand", "beskytter af mænd". Han var søn af kong Filip 2. af Makedonien og hans 4. dronning Olympias prinsesse af Epeiros, datter af kong Neoptolemos, konge over Molosserne. Ifølge Plutarch ((Alexander 3.1,3) nedstammer Alexanders far fra Herakles og hans mor fra den græske helt Achilleus. Han vidste det fra sin moder. Hun påstod, at Alexander var søn af selveste Zeus og derfor var en halvgud. Det var der mange, der troede på, og Alexander fik en sær magt over folk og hær. Muligvis har det haft indflydelse på, at der var få, der gjorde forsøg på at skade ham, selv om de flere gange havde grund og lejlighed til det.

Troen på, at en almindelig dødelig kunne være søn af en gud, var helt almindelig blandt grækere. Det var almindeligt, at herskere brugte guddommeligt slægtsskab til befæstelse af deres position. Cæsar nedstammede således fra Venus.

De græske bystater var samlet under Alexanders far. Men Alexander måtte generobre dem efter en række oprør og kunne først to år efter sin tronbestigelse erobre Persien, Egypten og en række andre kongedømmer. Han nåede det nordlige Indien. Erobringerne medførte en hurtig spredning af græsk kultur i det sydøstlige Europa og store dele af Asien.

Barsine (Greek: Βαρσίνη; c. 363–309 BC) was the daughter of a Persian father, Artabazus, satrap of Hellespontine Phrygia, and a Greek Rhodian mother, the sister of mercenaries Mentor of Rhodes and Memnon of Rhodes. Barsine became the wife of her uncle Mentor, and after his death married her second uncle, Memnon.

In 334 BC, the year of Alexander's invasion of Asia, she and her children were sent by Memnon to the king Darius III as hostages for his fidelity; and in the ensuing year, when Damascus was betrayed to the Macedonians, she fell into the hands of Alexander, by whom it is said that she became the mother of Heracles.

Twelve years after Alexander's death in 323 BC, Barsine's son-in-law Nearchus unsuccessfully advocated for Heracles' claim to the throne, who was then seventeen, having been born about five years after Barsine and Alexander supposedly met in Damascus in 333 BC. From a comparison of the accounts of Diodorus and Justin, it appears that he was brought up at Pergamum under his mother's care, and that she shared his fate when in 309 BC Polyperchon was induced by Cassander to murder him. Barsine is sometimes confused with Stateira II, wife of Alexander, who also may have been called "Barsine".

Hefaistion (Oldgræsk: Ἡφαιστίων, lat. Hephaestio, ca. 356–324 f.Kr.) var Alexander den Stores bedste ven, og muligvis også elsker. Han blev født i 356 f.Kr. som søn af en makedonisk adelsmand Amyntor. Nogle mener dog, at han var lidt ældre, og at han døde 324 f.Kr.

Før invasionen af Indien anerkendte Alexander Hefaistion som næstkommanderende. Alexander indsatte tit en anden general sammen med Hefaistion, andre gange var Alexander selv med ham. Curtius, Diodor og Arrian fortæller alle, at om morgenen efter Slaget ved Issos gik han og Hefaistion hen for at aflægge den tilfangetagne royale persiske familie et besøg. Dareios 3. var flygtet, så hans mor faldt for Hefaistions fødder i den tro, han var Alexander, for at bede om nåde. Da hun opdagede sin fejltagelse, undskyldte hun, men Alexander svarede: "Du tog ikke fejl, moder, denne mand er også Alexander." I 332 f.Kr. anførte Hefaistion flåden mod Egypten, senere blev han bl.a. betroet en vigtig post på retræten fra det nordlige Indien.

Da de nåede Susa, i det persiske imperium, giftede Alexander sig med Dareiros datter, Stateira 2., og gav hendes søster til Hefaistion, så de blev svogre. I modsætning til de andre makedonere bifaldt Hefaistion Alexanders amalgameringspolitik (sammensmeltningspolitik).

I efteråret 324 f.Kr. var Alexander og hans hær i byen Ekbatana vinteren over. Under legene for hoffet blev Hefaistion alvorligt syg og døde en uge senere. Ifølge legenden skulle Alexander have barberet sig helt skaldet, klippet manen af alle krigshestene, aflyst alle festligheder, jævnet en helligdom i Ekbatana viet til Æskulap med jorden og korsfæstet lægen, der behandlede Hefaistion. Derefter tog han til Babylon for at begrave liget. Det blev bestemt at Hefaistion skulle dyrkes som en hero.

Campaspe (d'après Claude Élien) ou Pancaspé (d'après Pline l'Ancien (latin : Panscapen) passe pour avoir été une maîtresse d'Alexandre le Grand et le modèle du peintre Apelle. Son existence est probablement une légende, elle est surtout connue par une anecdote apocryphe de Pline l'Ancien qui a été le sujet de nombreuses représentations artistiques.

Cleophis (Sanskrit: Kripa ) was an Assacani queen and key figure in the war between the Assacani people and Alexander the Great. Cleophis was the mother of Assacanus, the Assacanis' war-leader at the time of Alexander's invasion in 326 BCE. After her son's death in battle, Cleophis assumed command and negotiated a settlement that allowed her to retain her status. Later accounts claim Cleophis had a son by Alexander, a notion dismissed by historians.

The Assacani (called Ashvakas in Sanskrit, from the word Ashva, meaning "horse") were an independent people who lived in parts of the Swat and Buner valleys in ancient Gandhara. These highlanders were rebellious, fiercely independent clans who resisted subjugation.

Bagoas (altpersisch Bagoi; altgriechisch Βαγώας; † nach 324 v. Chr.) war ein Günstling am persischen Königshof und im Gefolge Alexanders des Großen im 4. vorchristlichen Jahrhundert. Er ist nicht zu verwechseln mit dem gleichnamigen Hofminister.