Hvem daterede Alina Kabáyeva?

  • Vladimir Putin dateret Alina Kabáyeva fra ? indtil ?. Aldersforskellen var 30 år, 7 måneder og 5 dage.

Alina Kabáyeva

Alina Kabáyeva

Alina Marátovna Kabáyeva (en ruso, Алина Маратовна Кабаева; Taskent, RSS de Uzbekistán, 12 de mayo de 1983) es una gimnasta rítmica rusa retirada. En su etapa como gimnasta medía 1,66 m y pesaba 48 kg.

Varios medios han publicado que desde hace años tiene una relación sentimental con el presidente ruso Vladímir Putin, y que han tenido varios hijos.​​

Læs mere...
 

Vladimir Putin

Vladimir Putin

Vladimir Vladimirovitj Putin (russisk: Влади́мир Влади́мирович Пу́тин, født 7. oktober 1952 i Leningrad) er en russisk politiker og tidligere efterretningsofficer, der aktuelt besidder embedet som præsident for Rusland. Putin har fungeret uafbrudt som præsident eller premierminister siden 1999: som premierminister fra 1999 til 2000 og fra 2008 til 2012, og som præsident fra 2000 til 2008 og siden 2012.

Putin arbejdede som udenlandsk efterretningsofficer i KGB i 16 år og steg til oberstløjtnant, før han trak sig i 1991 for at begynde en politisk karriere i Sankt Petersborg. Her blev han udnævnt til og havde forskellige positioner i det politiske administrations- og embedsværk i Sankt Petersborg, inden han i 1996 flyttede til Moskva for at slutte sig til præsident Boris Jeltsins administration. Her fungerede han kortvarigt som direktør for den føderale sikkerhedstjeneste (FSB) og sekretær for Ruslands sikkerhedsråd, før han blev udnævnt til premierminister den 16. august 1999.

Efter Jeltsins tilbagetræden i december 1999 blev Putin fungerende præsident i Rusland. Ved det efterfølgende præsidentvalg i Rusland den 26. marts 2000, mindre end fire måneder efter han var blevet indsat som fungerende præsident, blev han valgt direkte til sin første periode som præsident. Han blev genvalgt i 2004, mens forfatningsmæssige begrænsninger (forfatningen tillod på daværende tidspunk kun, at man maksimalt kunne side to på hinanden følgende perioder som præsident) gjorde, at han ikke opstillede i 2008. I stedet fungerede Putin som Ruslands premierminister i perioden fra 2008 til 2012, under præsident Dmitrij Medvedev. Putin vendte tilbage til præsidentposten i 2012 og blev genvalgt i 2018. I april 2021, efter en folkeafstemning, underskrev han forfatningsændringer, herunder en, der ville give ham mulighed for at genopstille til yderligere to præsidentvalg, hvilket potentielt kan forlænge hans præsidentperiode til 2036.

Putins regeringsperiode har været omstridt og genstand for megen kontrovers. På den ene side beskyldes Rusland af mange iagttagere for at have gennemgået demokratiske tilbageskridt og et skifte til autoritarisme under Putins ledelse. Samtidig beskyldes Putins styre for at være præget af endemisk korruption samt talrige menneskerettighedskrænkelser, herunder fængsling, undertrykkelse, forgiftning og sågar drab på politiske modstandere. Ligeledes beskyldes Putins styre for at intimidere og undertrykke uafhængige medier i Rusland, ligesom det beskyldes for at modarbejde og undertrykke frie og retfærdige valg.

På den anden side er der andre iagttagere, herunder hans tilhængere, der har krediteret ham for at have genrejst og genopbygget Rusland efter Sovjetunionens fald. Årene efter Sovjetunionens fald omtales populært som de "vilde 1990'ere" i Rusland, hvor landet bl.a. oplevede et stort fald i BNP, stigning i dødsrate, fald i den forventede levetid og stigende indkomstulighed. I perioden 1999 til 2008, under Putins ledelse, blev det russiske BNP ca. fordoblet, og den russiske økonomi voksede i gennemsnit med ca. syv procent om året. Ligeledes har nogle iagttagere påpeget, at de demokratiske tilbageskridt særligt begyndte under Boris Jeltsins regeringsperiode, som (også) var præget af endemisk korruption samt undertrykkelse og forfølgelse af politiske modstandere.

Under Putin har Rusland været i krig mod tjetjenske separatister – den anden tjetjenske krig (1999-2009) – og genetablerede føderal kontrol over regionen. Som premierminister under Medvedev havde han det politiske ansvar for førelsen af Krigen i Georgien i 2008. Under sin tredje præsidentperiode annekterede han i 2014 Krim-halvøen, og efterfølgende Krigen i Donbass, hvor Rusland gennem de selvudråbte og ikke-anerkendte republikker DNR og LPR var involveret både økonomisk og militært. Denne involvering i konflikten i Ukraine resulterede i internationale sanktioner og en finanskrise i Rusland. Putin beordrede ligeledes en militær intervention i Syrien mod oprørs- og jihadistgrupper. I 2021 begyndte Rusland en militær oprustning på grænsen til Ukraine, og i februar 2022 lancerede Putin en storstilet invasion af Ukraine, hvilket afstedkom international fordømmelse og udvidede sanktioner. I september 2022 annoncerede Putin en delvis mobilisering og godkendte efterfølgende officielt annekteringen af fire ukrainske oblaster (Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizjzja) – en handling, som store dele af det internationale samfund har fordømt og erklæret ulovlig i henhold til international lov.

Læs mere...