Hvem daterede Grace Elliott?

Grace Dalrymple, Lady Elliott (* um 1754 in Edinburgh; † 16. Mai 1823 in Ville-d’Avray) war eine schottische Kurtisane, die in Paris Augenzeugin der Französischen Revolution wurde. Sie war die Mätresse des späteren Königs Georg IV. und des Herzogs von Orléans.

Georg 4. (George Augustus Frederick; 12. august 1762 – 26. juni 1830) var konge af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og af Hannover fra sin far, Georg 3.'s død 29. januar 1820 til sin død ti år senere. Fra 1811 til sin tiltrædelse var han prinsregent under sin fars sindssygdom. Hans regentskab (engelsk: regency) gav navn til perioden, dens arkitektur og dens mode. Han fik arkitekten John Nash til at bygge Royal Pavilion i Brighton og ombygge Buckingham Palace, samt sir Jeffry Wyattville til at genopbygge Windsor Castle.

I hemmelighed havde han giftet sig med en katolik, Maria Fitzherbert, i 1785. I 1795 giftede han sig officielt med Caroline af Braunschweig, som han forgæves søgte at lade sig skille sig, efter at han var blevet konge i 1820. (Caroline døde i 1821.) Deres eneste barn, den 21-årige prinsesse Charlotte, døde efter selv at have sat et dødfødt barn til verden i 1817. 

Georg 4. blev den mest forhadte af Hannover-kongerne. Befolkningen hadede ham for at leve i luksus og overflod i en tid, da den jævne mand hundesultede pga krigen med Frankrig, og der var opløb i gaderne efter brød. Georg selv var smækfed, men fik alligevel digteren Leigh Hunt idømt en bøde på £ 500 og sat i fængsel i to år for at have kaldt Georg 4. "en fed adonis på 50". Georg 4. blev efterfulgt på tronen af sin yngre bror, Vilhelm.

Ludvig Filip af Orléans (Louis Philippe Joseph d'Orléans eller Philippe Égalité) (født 13. april 1747 i Saint-Cloud, død 6. november 1793) var en fransk prins, søn af Ludvig Filip 1. af Orléans og Louise Henriette de Bourbon. Han var tipoldesøn af Philippe af Frankrig, Hertug af Orléans, som var Ludvig 14.s yngre bror.

Arthur Annesley, 1st Earl of Mountnorris FRS (7 August 1744 – 4 July 1816) was an Irish peer.

He was the son of Richard Annesley, 6th Earl of Anglesey, and Juliana Donovan, Countess of Anglesey, who belonged to the junior sept of the O'Donovans of Clan Loughlin, the Donovans of Ballymore in County Wexford. She was initially rumoured to be of lower birth, the ancient pedigrees of some Irish families not being widely known in the English-speaking world at that time, and hers deriving from a remote region of Ireland, the Barony of Carbery. Countess Juliana was the great-great-great-granddaughter of Donel Oge na Cartan O'Donovan, the 1st Lord of Clan Loughlin to hold his territories from the Crown, from 1616 (see surrender and regrant).

He succeeded to the title of 6th Baron Altham, of Altham, in County Cork, and to the title of 8th Viscount Valentia upon his father's death on 14 February 1761.

On 22 April 1771, the House of Lords decided that his claim to his father's English titles was not valid, and that therefore these titles had become extinct on his father's death in 1761. He was created 1st Earl of Mountnorris [Ireland] on 3 December 1793.

George James Cholmondeley, 1st Marquess of Cholmondeley, ( CHUM-lee; 11 May 1749 – 10 April 1827), styled Viscount Malpas between 1764 and 1770 and known as the Earl of Cholmondeley between 1770 and 1815, was a British peer and politician.