Hvem daterede Valdemar Sejr?

Valdemar Sejr, også kendt som Valdemar 2, (maj/juni 1170 i Ribe – 28. marts 1241 i Vordingborg) var konge af Danmark fra 1202 til sin død. Han var søn af Valdemar den Store og Sophia af Minsk. Han efterfulgte sin bror Knud 6., der døde barnløs. Juledag 1202 blev han kronet i Lund Domkirke af ærkebisp Anders Sunesen. I 1188 var han hertug af Slesvig.

Den danske ekspansion, som Valdemar den Store påbegyndte, blev videreført under sønnerne Knud 6. og Valdemar Sejr. Først indtog Valdemar Sejr Holsten; siden Ditmarsken, Lübeck og Hamburg. Tilnavnet "Sejr" fik han, fordi han var en af de store erobrere i Danmarkshistorien, der sikrede sig store områder ved Østersøen som Pommern og Estland. Især den sidste erobring fik stor betydning, da det ifølge sagnet var her, Dannebrog faldt ned fra himlen. Danmark kom til at strække sig fra Elben og Vadehavet i vest til Gdansk i øst og grænsede mod syd op mod floden Netze i vore dages Polen. Tilnavnet "Sejr" erhvervede han dog først i 1500-tallet.

Helena Guttormsdatter (1170-1230) var en svensk jarledatter.

Hendes far var godsejeren og jarlen Guttorm Austmannsson (Guttorm Jarl). Han var jarl under svenskekongen Karl Sverkersson.

Hun er mest kendt for, at hun sammen med den danske konge Valdemar Sejr fik sønnen Knud Valdemarsen (1205-1260), som senere blev hertug af Estland og Reval (Tallinn). Knud blev født samme år, som kong Valdemar giftede sig med Dagmar af Bøhmen (Tjekkiet), som dermed blev dronning Dagmar af Danmark.

Hun var gift med den danske høvding Esbern Snare, og med ham fik hun datteren Ingeborg.